Hun følte at kun Gud kunne forstå hendes hjertesorg. Ved Den store Fastedag, den 8 marts 1946, fik hun stigmata på hænder og fødder, under det højre bryst og på panden. Hun græd også tårer af blod. Hun havde den nådegave: at mødes med Jesus, Jomfru Maria og andre Helgener, at gennemskue menneskers hjerter og deres samvittighed, at tale forskellige sprog (bl.a. hebraisk og tysk) på trods af at hun ikke kunne læse eller skrive.

Katarzyna levede sit liv i nærheden af Katowice. I 1983 mødte pave Johannes Paul II hende i Katowice.

Han omfavnede hende og sagde til biskop Bednorz, som var sammen med ham: ”Vær venlig at vise omsorg for denne person”.

En masse menneser har hørt om Katarzyna - kun få kendte hende personligt.

Kararzyna Szymon havde ikke eget hus. Sømmeligt fandt hun husly hos gode og gæstfrie mennesker. Længst, helt fra år 1946, boede hun i Pszczyna. De sidste år af sit liv tilbragte hun hjemme hos frue Marta Godziek i Katowice - Kostuchna

Katarzyna boede her, i dette her hus, permanent fra 1981 år. Der kom mange mennesker på besøg: læger, præster, lærere, forskellige munke og nonner. Hun hjalp dem med alt muligt, gav godt råd hvordan de skal leve og hvordan de skal lide.Varelset hos fru Marta Godiek, hvor Katarzyna led, bad og tog imod pilgrimme fra den 13. november 1981 til den 24. august 1986.

Turza - et sted nær ved Katowice - hvor der er et kendt Marias sanktuarium under Vor Frue af Fatima

Katarzyna og henes chauffør kørte her til den 13. og 29. hver måned, for at, sammen med de tilkommende pilgrimme, deltage i de nattelige bønner.

I disse bodsnætter bliver det Hellige Sakramente båret frem i procession.

Pilgrimme med lysestager i deres hænder følger efter Ham, som af kærlighed til menneskerne, blev til det evige livs føde.