Katarzyna Szymon modtog stigmater - Kristi fem sårmærker den 8. marts 1946, den første fredag i Fastetiden. I begyndelsen var sårene små, og det lykkedes for Katarzyna at holde dem skjult. Med årene blev de dog større og større, og begyndte at bløde kraftigere.

Jeg lærte Katarzyna Szymon at kende i efteråret 1984. Jeg kan udtale mig om hendes stigmater som læge. Jeg må sige, at jeg dengang for første gang i mit liv så virkelige stigmater. Det var runde, flade, størknede sår på begge sider af hænderne og fødderne, med diameter ca. 3 cm. Huden omkring skorperne var ujævn. Man har fortalt mig, at stigmaterne blev på forskellige vis undersøgt. Blandt andet blev skorperne fjernet, og så kunne man se friske ar. Jeg var også engang vidne til blødning fra disse stigmater. Det så sådan ud, at der langs kanten af skorperne viste sig en rand af blod og serum, som bredte sig strålevis ud, som om den kom fra under disse skorper. Da duftede det af violer eller roser.

Dette vidnesbyrd kan ses i filmen

Marta Godzieks hjem var åben for alle dem som gerne ville mødes med Katarzynka. Det var tit at Basia kom på besøg - hun studerede medicin – i dag er hun allerede læge.

Jeg mødte Katarzynka Szymon for første gang år 1982, da jeg med en gruppe af studerende, fra teologisk akademi, kom her fordi vi havde hørt om det usædvanlige fænomen – om stigmatisation. Det var en meget simpel kvinde, men meget inteligent. Med få simple ord kunne hun fortælle alting. Hendes stigmater, som hun havde på hænderne, så ud på følgende måde: det var store sår, som blødte i revnene. Fra hendes sår bølgede der en duft. Det var duften af blomster. Når hun var i en ekstase kom der ord gennem hendes mund fra Jesus og Hellige Moder, med lærdom og som fremhævede menneskernes værdighed. For eksempel: Gudsmoder henvendte sig til os studerende og sagde, at syge børn og syge mennesker skal behandles ligesom man ville behandle selve Jesus Christus. Det var meget opbyggende ord for os.Vi kom her og sang. Kararzyna var en glad og positiv person. Hun var fyldt med kærlighed til Gud og sin næste. Det var for os en vidunderlig skole om livet.

Dette vidnesbyrd kan ses i filmen

Katarzyna Szymon døde den 24. august 1986. Umiddelbart efter hendes død, begyndte stigmaterne, som hun bar i 40 år, på en mirakuløs måde at hele, hvilket bekræfter, at de var af overnaturlig karakter.

WŁODZIMIERZ:

Hvis de var falske - det vil sige lavet med nåle, eller nogen kniv - ville de have blevet der efter hendes død. Men her - allerede to timer efter dødens indtræffen, og fire dage efter var sårene helet op. Det vil sige, det var som om blodet fordampede. Huden blev udglattet og man kan konstatere, at på det tidspunkt, Da Katarzyna skulle begraves, var blodet forsvundet.

Dette vidnesbyrd kan ses i filmen

Katarzyna Szymon holdt ikke kun de fysiske smerter ud uden et klagende ord, men altid med tilgivelse i hjertet tog til efterretning andres usande og urimelige meninger om hende – endda bagtalelser.

MARTA GODZIEK:

Det gjorde mest ondt, at folk forfulgte Katarzyna. De sagde, hun selv sårede sig. Jeg var i seks år øjenvidne til det, jeg så det hele, og jeg kunne bemærke, at hun ikke gjorde det selv. Hun blødte spontant om onsdagen og fredagen blodet sprang ud af sårene - siden, hovedet, øjnene, fødderne.

Dette vidnesbyrd kan ses i filmen