Mattæusevangeliet: Da Jesus kom til området ved
Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: "Hvem siger folk, at
Menneskesønnen er?"
St2
HERRE JESUS OG KATARZYNA
St3
De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias,
og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne. Så spurgte han dem: Men I,
hvem siger I, at jeg er?
St4
Simon Peter svarede: Du er Kristus, den levende Guds
søn.
St5
Og Jesus sagde til ham: Salig er du, Simon, Jonas'
søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene.
St6
Da sagde Jesus til sine disciple: Hvis nogen vil følge
efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig.
St7
Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der
mister sit liv på grund af mig, skal finde det.
St8
Den katolske kirkes helligste relikvie - opbevares i
Johannes Døber-domkirken i Torino. Ligklædet blev fotograferet første gang i
1898 og udstilles meget sjældent, sidst i år 2000. Først i år 2025 fremvises
det igen. Hvis man fotograferer ligklædet med dets skyggeagtige billede og
derpå studerer det fotografiske negativ, så fremtræder som ventet selve klædet
i negativ, mens den skyggeagtige skikkelse opleves som et fotografisk positiv.
St9
Spredt over skikkelsen ses blodpletter af forskellig
størrelse.
St10
De mest karakteristiske ses i pande, hår og nakke, i
siden af brystet, i håndleddet og fødderne.Hertil kommer utallige små blodpletter overalt på kroppen, mest udbredt
på ryggen. Retsmedicinere, arkæologer, teologer og mange andre fagfolk er enige
om, at billedet i ligklædet afslører en korsfæstet mand, der har fået samme, grusomme
medfart som evangeliernes Jesus.
St11
Mattæusevangeliet: Da Jesus kom til området ved
Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: "Hvem siger folk, at
Menneskesønnen er?"
St12
Josef fra Arimatæa købte og sammen med Nikodemus
foldede om den døde Jesus. Ligklædet har siden 1898 været genstand for
videnskabens interesse. Ingen relikvier er så grundigt undersøgt af så mange
fagfolksom Ligklædet i Torino. Hele
denne tværfaglige interesse med bidrag fra atomfysikken, fysikken, kemien,
biologien, lægevidenskaben, arkæologien, teologien, kunsthistorien og mange
andre discipliner er samlet i sindonologien (gr. "læren om
ligklædet").
St13
Galaterbrevet Kapitel 2 Paulus Skriver Jeg lever ikke
mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden hviler i troen på
Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.
St14
Den hellige Frans af Assisi bliver stigmatiseret. Han
havde - under et langvarigt ophold under bøn og faste på Monte la Verna - en
vision af en seksvinget seraf, en kærlighedens engel, 3m som bar et billede af
Kristus.
St15
Den hellige Frans af Assisi hørte Jesu stemme fra
korset i San Damiano-kirken: ”Frans, gå og byg min kirke op, som du ser styrter
i fordærvelse.” Beundringen for Frans af Assisi bredte sig spontant blandt
kristne af alle trossamfund og også blandt andre.
St16
Anne Catherine Emmerich levede fra 1774-1824 og var
enkatolsk mystiker og visionær, en
Augustinsk nonne ved Agentenberg kloster,
St17
Emmerich beskrev detaljerede visioner af Kristi
lidelser,
St18
som er dokumenteret i hendes bog ”
St19
The Dolorous Passion of Our Lord Jesus Christ”. ”Jeg
giver dig disse syner,” sagde Jesus en dag til Anna Katharina, ”og har til alle
tider gjort sådant for at vise, at jeg er med min kirke indtil dagenes ende.
St20
The Dolorous Passion of Our Lord Jesus Christ”. ”Jeg
giver dig disse syner,” sagde Jesus en dag til Anna Katharina, ”og har til alle
tider gjort sådant for at vise, at jeg er med min kirke indtil dagenes ende.
St21
På mirakuløs vis genvandt hun sit syn i 1923 gennem
bønner til St. Theresa, ”Den Lille Blomst".
St22
Senere genvandt hun førligheden i løbet af et øjeblik.
Fra 1923 har Therese fuldstændig afholdt
St23
sig fra at spise og drikke med undtagelse af en lille
indviet oblat daglig.
St24
Stigmatiseringerne, Kristi hellige sår, viste sig i
1926 på Thereses hoved, bryst, hænder og fødder. Hver fredag gennemlever hun
Kristi lidelseshistorie og oplever i sit eget legeme hele hans historiske
dødskamp.
St25
Skønt Therese til daglig kun kender det enkle tyske
sprog, som tales i hendes lille by, siger hun under sine fredagstrancer
sætninger, som sproglærde har identificeret som gammel-aramæisk. På et
tidspunkter i sin vision taler
St26
hun hebraisk og græsk. Efter gejstlig tilladelse har
Therese flere gange været under nøje videnskabelig observation.
St27
Dr.
Fritz Gerlick, redaktøren af et protestantisk tysk blad, tog til Konnersreuth
for at "afsløre den katolske svindel",
St28
men endte med ærbødigt at skrive hendes biografi. Deres
hellige liv er en daglig demonstration af den sandhed, som Kristus udtalte:
St29
"Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af
hvert ord, der udgår gennem Guds mund".
St30
Padre Pio, eller Francesco Forgione som han blev døbt
efter Frans, blev født i 1887 i en lille landsby, Pietrelcina, i Syditalien.
St31
Allerede som 5-årig modtog han sin første åndelige
erfaring, og denne følges gennem hele barndommen af mange ekstaser ogåndelige tilsynekomster. Som 14-årig
indtræder han i Den Franciskanske 1. Orden (Kapucinerne). Den 20.9.1918 år fik
Fader Pio et syn. Hans hænder og fødder blev spiddet med en lanse. Kort efter
begyndte det at bløde.
St32
Blodet flød fra sår, der langsomt udviklede sig og
begyndte at ligne stigmata – de sår som Jesus blev påført på korset. Fader Pio
forsøgte at skjule de guddommelige mærker på kroppen, men alligevel begyndte
folk at valfarte til ham for at bede om helbredelse, og mange blev raske.
St33
Efter stigmatiseringen blev han udsat for hård kritik fra
paven og forflyttet til et lille kloster langt fra større byer. Senere blev han
taget til nåde igenog kom tilbage til sin oprindelige munkeorden.
St34
Padre Pio dør i 1968 som 81-årig og ligger nu
begraveti krypten på den kirke i San
Giovanni Rotondo, som blev indviet til ”Our Lady of Grace”
St35
Frans af Assisi
St36
Anne Catherine Emmerich
St37
Therese Neumann
St38
Fader Pio
Det er kun en af de få udvalgt af Gud til at bære Jesu
Christi Frelsende Sår. Igennem det sidste to årtusinde efter Jesu fødsel har
der været over hundrede af sådanne tilfælde.
St39
De
levede i vidt forskellige tidsepoker og lande og var lenvende bevis på Jesu
Kristi lidelser.
St40
Stigmaterne kunne ikke forklares ud fra et
naturvidenskabeligt grundlag. Derfor tillægger man stigmaterne andre årsager, af
overnaturlig kabrakter.
St41
Katarzyna Szymons begravelse Katarzyna Szymons
begravelse
St42
Simon Peter svarede: Du er Kristus, den levende Guds
søn.
St43
Simon Peter svarede: Du er Kristus, den levende Guds
søn.
St44
Da hun kun var 1 år gammel, døde hendes mor. Allerede
fra barndommen elskede hun bøn og kontemplation i ensomhed.
St45
Hun følte at kun Gud kunne forstå hendes hjertesorg. Ved
Den store Fastedag, den 8 marts 1946, fik hun stigmata på hænder og fødder, under
det højre bryst og på panden. Hun græd også tårer af blod. Hun havde den
nådegave: at mødes med Jesus, Jomfru Maria og andre Helgener, at gennemskue menneskers
hjerter og deres samvittighed, at tale forskellige sprog (bl.a. hebraisk og
tysk) på trods af at hun ikke kunne læse eller skrive.
St46
Katarzyna levede sit liv i nærheden af Katowice. I
1983 mødte pave Johannes Paul II hende i Katowice.
St47
Han omfavnede hende og sagde til biskop Bednorz, som
var sammen med ham: ”Vær venlig at vise omsorg for denne person”.
St48
En masse menneser har hørt om Katarzyna - kun få
kendte hende personligt.
St49
Małgorzata Piksa fra Studzienice fortæller: "Jeg
kendte Katarzyna helt fra barndommen, da hun var et lille barn. Jeg oplevede
hende altid som sømmelig, altid med rosenkrans, altidsmilende og glad, hun fortalte til enhver: lad
være med at skændes, men find en fælles løsning med et smil. Jeg husker hende
sådan, sømmelig, ren, smilende til enhver såvel gamle, unge som børn. Hun var
åben over for alle.
St50
Maria Kuczka fortæller:
Hun var et ærligt menneske, et godt menneske. Jeg
lærte meget af hende - Jeg har lært mere af hende end mange forskellige typer
af bodsandagt. Hun var et forbillede for os, sparede ikke på sine kræfter. uanset
vejr. Hun prøvede ikke at få et lift, men gik altid til fods.
St51
Krystyna Ben fortæller:
Jeg ville gerne
gå i kloster og derfor var jeg tit i kirke til gudstjenester, til messer til
Det Hellige Sakramente. I den sammenhæng fik jeg øje på Katarzyna på grund af
hendes hyppige besøg, og vedvarende bøn, og altid knælende. Hun var i kirken
når jeg kom og når jeg gik, hendes blik blev altid fanget af Det Hellige
Sakramente. Jeg så hende ofte med rosenkrans i hånden.
St52
Der kommer mennesker til Katarzyna Szymons grav i
Kostuchna, mennesker hun var venner med da hun levede, for at bede om
omvendelse blandt folk og om guds Barmhjertighed til hele verdenen.
St53
BØN
Fader Vor! Du, som er i Himlen. Helliget vorde dit
navn. Komme dit rige. Ske din vilje, som i Himlen så og på jorden. Giv os i dag
vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som og vi forlader vore skyldnere, Og
led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde. (Thi dit er riget og magten
og æren i evighed). Amen.
St54
Juristen Karol Kolba fra Bielsko fortæller: Man kunne
sige, at det var Gud selv der sendte Katarzyna til os i de svære tider, som vi
nu lever i. Gennem hendes store lidelser og bøn var hun i stand til at
tiltrække folk omkring sig, selv om det slet ikke var hendes intention. Det var
en hel speciel tiltrækningskræft, en tiltrækning gennem kærlighed og
ydmyghed,som fangede folk.
St55
Søster Katarzynas sande kald var rosenkransbøn Vi ser
tydeligt hvordan en person som praktisk talt ikke kunne læse eller skrive alligevel
kunne - med bønnens magt - nå ind til de sjæle der var hende nær. Det bringer
ord frem fra Lukas Evangeliet - hvor Jesus forkyndte i følgende orden: Til
toldere: "Opkræv ikke mere end der er brug for". Til soldaterne:
"Gør ikke mere end i er blevet beordret". Lignende ord videregives af
Katarzyna ”vær glad for det du har", "efterstræb ikke for meget de
materielle goder, som kan skade det sjælelige i dig. Katarzyna Szymon
fortællinger lå tæt op på dem fra Johannes Døber, desværre var det ikke alle
som lyttede.
St56
Søster Katarzynas sande kald var rosenkransbøn Vi ser
tydeligt hvordan en person som praktisk talt ikke kunne læse eller skrive alligevel
kunne - med bønnens magt - nå ind til de sjæle der var hende nær. Det bringer
ord frem fra Lukas Evangeliet - hvor Jesus forkyndte i følgende orden: Til
toldere: "Opkræv ikke mere end der er brug for". Til soldaterne:
"Gør ikke mere end i er blevet beordret". Lignende ord videregives af
Katarzyna ”vær glad for det du har", "efterstræb ikke for meget de
materielle goder, som kan skade det sjælelige i dig. Katarzyna Szymon
fortællinger lå tæt op på dem fra Johannes Døber, desværre var det ikke alle
som lyttede.
St57
Frydek:
ikke langt fra stedet findes en skråning - et sted hvor der for 500 år siden
var en landsby der gik til grunde sammen med kirken. Det var lige der, hvor den
Hellige Jomfru Maria åbenbarede sig for Katarzyna den 24. juli 1954 - som
Verdens Dronning. En af de opgaver hun stillede var, at der blev lavet en figur
af hende, med det samme udseende og form som hun åbenbarede sig i. En hjælpende
hånd ved udførelse af denne opgave stillet til Katarzyna var den i dag afdøde
Karol Wojtala, som sørgede for at hun kom i kontakt med billedhuggeren
Franciszek Masoż fra Rybnik.
St58
Det skete i løbet af foråret. Hr. Wojtala og frøken
Katarzyna Szymon - også kaldet Katarzynka - kom forbi. De kom og spurgte om jeg
ville lave en figur af Jomfru Maria. Jeg vidste ikke hvilken type figur og
spurgte: "Hvilen figur kunne i tænke jer, der findes mange forskellige
figurer. Hr. Wojtala sagde, at det skulle være en figur, lige som Jomfru Maria
åbenbarede sig overfor Katarzynka. Jeg tog en blyant og papir og begyndte at
tegne ud fra den beskrivelse jeg fik fra Katarzynka.
St59
Da jeg havde grundstrukturen af figuren kom Katarzyna
og hr. Wojtala på besøg.Jeg skulle lave nogle rettelser, dels af ansigtet dels
af kjolen - det fik jeg afsluttet.
St60
Figuren af Guds og Verdens Moder stod i mange år i
Karol Wojtalas lille hus i Frydek
St61
Gæstfri vært åbnede døren for enhver der ville ind for
at bede. Der kom specielt mange folk for at bede helle natten. Tit var
Katarzyna en af deltagerne
St62
I
dag er figuren af Guds og Verdens Moder permanent anbragt i hovedalteret i den
nybyggede kirke i Frydek, som dem Hellige Jomfru Maria fortalte om i sin
åbenbaring
St63
Kararzyna Szymon havde ikke eget hus. Sømmeligt fandt
hun husly hos gode og gæstfrie mennesker. Længst, helt fra år 1946, boede hun i
Pszczyna. De sidste år af sit liv tilbragte hun hjemme hos frue Marta Godziek i
Katowice - Kostuchna
St64
Katarzyna boede her, i dette her hus, permanent fra
1981 år. Der kom mange mennesker på besøg: læger, præster, lærere, forskellige
munke og nonner. Hun hjalp dem med alt muligt, gav godt råd hvordan de skal
leve og hvordan de skal lide.Varelset hos fru Marta Godiek, hvor Katarzyna led,
bad og tog imod pilgrimme fra den 13. november 1981 til den 24. august 1986.
St65
Dette er værelset hvor Katarzyna boede indtil sin død,
alting er bevaret ligesom dengang hun levede, sengen er også stadig på sin
plads.
St66
Der er ikke mange billder af Katarzyna Szymon, de
fleste af dem blev udarbejdet af Edward Ożóg fra Bielsko-Biała.
St67
Jeg lavede en hel del amatørbilleder. Jeg spurgte
altid - om hun tillader jeg laver billeder, da hun ikke var glad for at blive fotograferet,
ikke brød sig om at blive opreklameret. Hun sagde, hun ønskede være sømelig, ikke
en grund for reklame, efter hendes død kunne vi vise billederne frem, hvis vi
gerne vil, men ikke fordi det var noget som hun efterspurgte. Hun fremhævede,
at hun er et simplet menneske, ligesom alle os andre, at hun tog store lidelser
for os alle, og for alle de synder, som findes i verden. Hun led meget. Jeg
foretrak at komme til hende de dage hvor der ikke var nogen pilgrimme -som
regel om fredagen, hvor lidelserne næsten altid var mest fremtrædende. På disse
tidspunkter var det sørgeligt at se på alle de sår - hvordan tornekronen på
hendes hovedet blødte. Man kunne se hvordan dråber af blod sivede ud af huden, og
endnu værre de blodagtige tårer. Hele øjne var som oversvømmet i blod. Tårende
trillede ned af kinderne helt ned til hagen. Blodet var meget tydeligt. En gang
da jeg lavede billeder, tog en af præstene - jeg vil ikke pæcisere hvem - det
er ikke så afgørende - og rejste til Rom for at give billederne til paven. Disse
billeder lavede jeg om morgen - det var fredag - det var noget jeg havde fået
lov til. Og så lavede jeg disse billeder. Det var et øjeblik hvor Katarzyna
sagde: "Jeg vil ikke vise mig sådan over for paven" hun gik på
badeværelse for at vaske sig og fjerne alt blodet. Inden hun var kommet tilbage
gennem gangen - var blodet kommet frem igen på hendes ansigt.
St68
Marta Godzieks hjem var åben for alle dem som gerne
ville mødes med Katarzynka. Det var tit at Basia kom på besøg - hun studerede
medicin – i dag er hun allerede læge.
St69
Jeg mødte Katarzynka Szymon for første gang år 1982,
da jeg med en gruppe af studerende, fra teologisk akademi, kom her fordi vi
havde hørt om det usædvanlige fænomen – om stigmatisation. Det var en meget
simpel kvinde, men meget inteligent. Med få simple ord kunne hun fortælle
alting. Hendes stigmater, som hun havde på hænderne, så ud på følgende måde: det
var store sår, som blødte i revnene. Fra hendes sår bølgede der en duft. Det
var duften af blomster. Når hun var i en ekstase kom der ord gennem hendes mund
fra Jesus og Hellige Moder, med lærdom og som fremhævede menneskernes
værdighed. For eksempel: Gudsmoder henvendte sig til os studerende og sagde, at
syge børn og syge mennesker skal behandles ligesom man ville behandle selve
Jesus Christus. Det var meget opbyggende ord for os.Vi kom her og sang. Kararzyna
var en glad og positiv person. Hun var fyldt med kærlighed til Gud og sin
næste. Det var for os en vidunderlig skole om livet.
St70
Katarzyna Szymon havde i slutning af sit liv Stanisław
Płonka fra Katowice til at køre med sig.
St71
Det var med den her vogn jeg kørte Katarzyna Szymon. Det
var i år 1978 jeg lærte Katarzyna Szymon at kende. Det var en tid hvor jeg blev
meget syg - med hende som mellemled blev jeg helbredt - Jeg besluttede
tilgengæld at køre hende til alle mulige vidunderlige mirakulløse steder.
St72
Turza - et sted nær ved Katowice - hvor der er et
kendt Marias sanktuarium under Vor Frue af Fatima
St73
Katarzyna og henes chauffør kørte her til den 13. og
29. hver måned, for at, sammen med de tilkommende pilgrimme, deltage i de
nattelige bønner.
St74
I disse bodsnætter bliver det Hellige Sakramente båret
frem i procession.
St75
Pilgrimme
med lysestager i deres hænder følger efter Ham, som af kærlighed til menneskerne,
blev til det evige livs føde.
St76
I løbet af pavens anden pilgrimsrejse til Polen, kom
der i katedral i Katowice til et kort møde mellem Johannes Pauls II og
Katarzynka.
St77
Katarzyna Szymon sad dengang i katedral på en lille
lav sammenklappelig stol. Hellige Fader rejste sig og gik hen til de syge helt
uden at vide noget om, at Katarzyna Szymon befandt sig i katedralen, han gik
lige til hende og knælede. Det var der jeg flyttede mig et par eller tre meter
væk, for ikke at høre hvad de snakkede om. Senere gik den Hellige Fader til de
andre syge, og da han kom tilbage gik han igen atter til Katarzyna Szymon, igen
knælede han, tilbød hende en rosenkrans og forskellige hellige billeder. Igen
snakkede de, men jeg ved heller ikke om hvad, da jeg atter igen flyttede mig
til side.
St78
Fortæller Fader Aleksy Płatek
St79
På andet år af studiet af teologi og filosofi da jeg
for første gang besøgte Katarzyna Szymon, fortalte hun mig: ”Du vil blive
præst”. Det hjalp mig i mine studier, ikke lettere, svære studier, og i bøn og
i det daglige liv. I dag takker jeg Gud for, at over seks år er gået i
præsteskab.
St80
Det var en kvinde, der var meget enkel og ydmyg. Jeg følte, det var hendes kald at lide og
bede. Hun plejede tit at sige: Jeg er en simpel kvinde Ganske vist kunne hun
hverken læse eller skrive, men hun havde en stor visdom. Visdom fra Gud, visdom
fra Helligånden. Man kunne føle, at hun var forenet med Gud gennem bønnen. Man
kan sige, at hun aldrig skilte sig af med sin rosenkrans. Hun havde den altid
med. Da der kom folk for at besøge hende - gav hun dem korset , for at de
skulle kysse det, som et kærlighedstegn.
St81
Fader Marian Więckowski fortæller: Jeg lærte Fru
Katarzyna Szymon at kende i 1979 i Kostuchna. Hr. Płonka førte mig til hende og
siden det besøgte jeg hende i fem år. Jeg havde mulighed for at tale med Fru
Katarzyna, men var også vidne til ekstaser, som hun fik.
St82
Jeg kom også et par gange med Den Hellige Kommunion, og
to eller tre gange holdt en Messe efter Fru Katarzynas anmodning.
St83
Katarzyna Szymon modtog stigmater - Kristi fem
sårmærker den 8. marts 1946, den første fredag i Fastetiden. I begyndelsen var
sårene små, og det lykkedes for Katarzyna at holde dem skjult. Med årene blev
de dog større og større, og begyndte at bløde kraftigere.
St84
Jeg lærte Katarzyna Szymon at kende i efteråret 1984. Jeg
kan udtale mig om hendes stigmater som læge. Jeg må sige, at jeg dengang for
første gang i mit liv så virkelige stigmater. Det var runde, flade, størknede
sår på begge sider af hænderne og fødderne, med diameter ca. 3 cm. Huden
omkring skorperne var ujævn. Man har fortalt mig, at stigmaterne blev på
forskellige vis undersøgt. Blandt andet blev skorperne fjernet, og så kunne man
se friske ar. Jeg var også engang vidne til blødning fra disse stigmater. Det
så sådan ud, at der langs kanten af skorperne viste sig en rand af blod og
serum, som bredte sig strålevis ud, som om den kom fra under disse skorper. Da
duftede det af violer eller roser.
St85
Katarzynkas lidelser blev altid større i Fastetiden,
på en særlig måde led hun sammen med sin Mester.
St86
Det var i Påskeugen, hun faldt tre gange. Ligesom
Vorherre Jesus. Sårene åbnede sig vidt. Man kunne se den forfærdelige smerte, det
frygteligt blege ansigt. Blod kom ud af panden, der hvor Jesus havde
tornekronen på. Det kom sivende fra hudporer. Derefter døden. Jeg vil helst
undgå at beskrive det, fordi det virkelig var hjerteskærende. Disse øjeblikke
vil jeg aldrig glemme – hvad der skete, hvordan det skete. Det tog lang tid.
Sveden løb ned over ansigtet, pupillerne næsten bristede, tårer kom ud af
øjnene. Hun befandt sig i sådan et tilstand i ca. 20 minutter som om hun var
uden for denne verden. Jeg troede ikke, hun ville komme til bevidsthed igen.
St87
Katarzyna Szymon holdt ikke kun de fysiske smerter ud uden
et klagende ord, men altid med tilgivelse i hjertet tog til efterretning andres
usande og urimelige meninger om hende – endda bagtalelser.
St88
Det gjorde mest ondt, at folk forfulgte Katarzyna. De
sagde, hun selv sårede sig. Jeg var i seks år øjenvidne til det, jeg så det
hele, og jeg kunne bemærke, at hun ikke gjorde det selv. Hun blødte spontant om
onsdagen og fredagen blodet sprang ud af sårene - siden, hovedet, øjnene,
fødderne.
St89
Katarzyna fik utrolig rige mystiske oplevelser. Da hun
ikke med egne kræfter kunne gå i kirke, fik hun Den Hellige Kommunion fra
Himlen.
St90
Dette mirakel gentog sig mange gange i
tilsstedeværelse af mange vidner.
St91
Det var et sådant glædeligt øjeblik, da Herre Jesus
kom til Katarzynka i form at en hvid Hostie, svævende i luften.Ordene strækker ikke til at udtrykke det. Men
først og fremmest denne overjordiske duft - der lignede parfume, liljer eller
roser. Da Herre Jesus nåede frem til Katarzynas mund, faldt alle på knæ, med
glæde, fordi det var den levende Jesus, der kom til Katarzyna. Herre Jesus blev
meget længe på tungen, og hvem der bar Hostien, så vi ikke. Det var som om den
svævede i luften til Katarzyna. Derefter sagde Katarzyna, at det var selve
Herre Jesus, der bragte den til hende, at han havde bare fødder og en lang hvid
klædning på. Men der var ikke en eneste del af hans krop, der så sund ud, det
var som om hele kroppen var skåret med en kniv Han havde større og mindre
skrammer på kroppen – ligesom menneskelige synder. På den måde gav Herre Jesus
selv sin krop til hende. Disse øjeblikke er de lykkeligste i mit liv.
St92
En af de sidste præster, der lærte Katarzyna at kende
et par måneder forud for hendes død, var Fader Jan Czekaj.
St93
Katarzyna Szymons tilstand, da jeg mødte hende, var
meget svær. Hun var enormt syg, men hun klagede overhovedet ikke. Hun plejede
at sige, at: „det er tid til at gå, jeg skal forberede mig til den sidste
rejse”. Men hun var ikke bange, hun var sikker på, at når hendes jordiske
pilgrimsfærd var overstået, ville hun få det, hun troede på, og havde tillid
til.
St94
Katarzyna Szymon døde den 24. august 1986.Umiddelbart efter hendes død, begyndte
stigmaterne, som hun bar i 40 år, på en mirakuløs måde at hele, hvilket
bekræfter, at de var af overnaturlig karakter.
St95
Hvis de var falske -det vil sige lavet med nåle, eller nogen kniv -ville de have blevet der efter hendes død. Men
her- allerede to timer efter dødens
indtræffen, og fire dage efter var sårene helet op. Det vil sige, det var som
om blodet fordampede. Huden blev udglattet og man kan konstatere, at på det
tidspunkt, Da Katarzyna skulle begraves, var blodet forsvundet.
St96
Da jeg d. 28. august kom til begravelsen, kunne jeg
se, at hun ikke længere havde nogen sår på hænderne.De var helet op, og kroppen var blød, på
trods af, at det var gået fem dage fra hendes død. Der var heller ikke nogen
ubehagelig lugt. Tværtimod – det var som om det var en lugt af et raskt
menneske.
St97
Katarzyna Szymon er bevaret i min hukommelse, og hun
bliver der for evigt. Både mig og dem, som jeg tog med til hende, har meget at
takke hende for. Hun var for os et levende forbillede. Hun lærte os at bede,
hun lærte os at være tålmodige, ydmyge og tillidsfulde. Hun plejede at sige, at
kun bøn, ydmyghed og tillid kan forandre et menneske, forandre verden. Og det
bad hun for. Hun forsikrede os hele tiden om Den Almægtige Guds godhed,
barmhjertighed og kærlighed til alle folk,og til hvert menneske.
St98
Den 16. november 1985, påhelligdagen for Jomfru Maria, den
Barmhjertige Gudsmoder, og nok kun takket være Hende, blev med et
amatørvideokamera optaget, et helt usædvanligt og enestående dokument,det vil sige Katarzyna Szymons ekstase.
St99
EKSTASE: O Jesus, o Jesus, du ser – gode Jesus. Du er
så grusomt blevet myrdet af det syndige folk. De har myrdet Dig, o Jesus, og
sømmede dig fast til Korset, o Jesus. O Jesus, elsk, alle dine børn, o Jesus.
Elsk dem, som har forladt Dig, o Jesus, og tag dem ind til Dig. Græd ikke, o
Jesus, giv mig disse tårer o Jesus, græd ikke. Kommer alle disse børn i Himlen?
O Jesus, kommer også de, der korsfæster Dig, i Himlen?Hele verden korsfæster Dig, o Jesus, hav
medlidenhed, hav medlidenhed med Dine børn, o Jesus. Bevar dem og tag dem alle
til Himlen. Både de uforbederlige drankere. Og dem, der har begået den
forfærdelige synd, utugt. Og de brudte ægteskaber, de ufødte børn. Tag dem op
til Himlen, o Jesus, tilgiv dem alt, o Jesus, drag omsorg over for dem, o Jesus,
St100
„Datter min”
„Hvis de vil i Himlen – skal de gøre stræng bod og
store opofrelser. Så vil jeg tilgive dem, men ikke alle sammen, for der er
virkelig mange syndere, der er virkelig mange børn, der er dræbt.”
St101
„Jesus, jeg elsker Dig. Forlader du mig virkelig ikke,
Jesus, forlader du ikke de børn, der er kommet her? Tag dem i din
varetægt”.
St102
„Datter min -jeg vil sørge for dem – de skal ikke fortabes. De skal gøre bod og jeg
vil åbne Himlen for dem. Man skal bede meget mere rosenkrans. Man skal gøre bod
og opofrelse. Tænk over min lidelse, alle sammen. Har I forstået det hele? Den,
der ikke elsker mig og ikke giver sig selv til mig, har ikke noget liv i sig
selv! Og den, der elsker mig, vil altid være ved min side. Og jeg vil overgive
Jer i Min Faders varetægt .
St103
SANGEN: Som rosenblomst blandt skarpe torne, som tegn
fra Gud for denne syndefulde verden, levede her på denne jord, sammen med os, en
simpel, udannet, uformuende pige. Gud valgte hende, og gav hende et kors, som
hun bar til sine dages ende. Kilden for hendes udholdenhed var altid Mesteren
Jesus og hun ofrede Ham sine lidelser. Blodige tårer, gennemborede hænder, fødder
og siden. Det er Kristi stigmata, Evangeliets ”stempler”. Det er for dem, der
er vantro som Thomas, for dem, hvis tro er svag, for at give dem styrke, så de
ikke forsager Gud!Så de følger Kristus
og vil tjene Ham,og bruge alle deres
talenter til Guds Ære.
St104
Og selv om hun er gået bort, til det sted, som Gud har
forberedt for sine tjenere, så vil synet af de Guddommelige Sår og
stigmatikerens navn ”Katarzynka” forblive i folkets hjerter.
St105
I totusinde år – ifølge tidligere profetier et par
tusind år længere – vedgår mennesker igen og igen deres mangfoldige direkte
kontakter med Jesus Kristus.
St106
Til
trods for forskellige karakterer, forskellige religiøse filosofiske og
videnskabelige baggrunde, viser de uafhængig af hinanden noget beslægtet. De
taler om den tilstedeværende realitet af Kristus; også om muligheden for andre
at forberede sig på lignende oplevelser; Dette er ikke bare teoretiske, men
praktisk gennemførlige, positive trin af påvirkninger.
St107
„Jeg har endnu meget at sige Jer; men I kan ikke bære
det nu. Men når Han, sandhedens Ånd kommer, skal han vejlede Jer til hele
sandheden" (Joh.16:12-13)
St108
Matthæusevangeliet,
kapitel 11: "Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge
byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er
sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit
åg er godt, og min byrde er let".
St109
Denne film er lavet i årene 1985 – 1989, med hjælp fra
Barbara, Nina, Roma, Ela, Ewa, Dorotka, Maurycy, Krystyna, Andrzej, Benedykt,
Edward, Jerzy, Zbigniew, Adam og mange, mange andre. De var alle kun ”unyttige
tjenere”, som på en meget delikat, men mærkbar måde blev ledet af Maria, den
Barmhjertige Gudsmoder.
Distribution af bøger og film (udgave af den dansker) : rdp@p.az.pl