|
|
|
|
e-mail: katarzynaszymon@wp.pl
|
|||
Omsorgspersoners
vidnesbyrd
Værelset hos fru Marta Godiek, hvor Katarzyna
led, bad og tog imod pilgrimme fra den 13. november 1981 til den 24. august 1986.
MARTA GODZIEK:
Dette er værelset hvor Katarzyna boede indtil sin død,
alting er bevaret ligesom dengang hun levede, sengen er også stadig på sin
plads.
Katarzyna boede her, i dette her hus, permanent fra
1981 år. Der kom mange mennesker på besøg: læger, præster, lærere, forskellige
munke og nonner. Hun hjalp dem med alt muligt, gav godt råd hvordan de skal
leve og hvordan de skal lide.Varelset hos fru Marta Godiek, hvor Katarzyna led,
bad og tog imod pilgrimme fra den 13. november 1981 til den 24. august 1986.
Dette vidnesbyrd kan ses i filmen
Der er ikke mange billder af Katarzyna Szymon, de
fleste af dem blev udarbejdet af Edward Ożóg fra Bielsko-Biała.
Jeg lavede en hel del amatørbilleder. Jeg spurgte
altid - om hun tillader jeg laver billeder, da hun ikke var glad for at blive fotograferet,
ikke brød sig om at blive opreklameret. Hun sagde, hun ønskede være sømelig, ikke
en grund for reklame, efter hendes død kunne vi vise billederne frem, hvis vi
gerne vil, men ikke fordi det var noget som hun efterspurgte. Hun fremhævede,
at hun er et simplet menneske, ligesom alle os andre, at hun tog store lidelser
for os alle, og for alle de synder, som findes i verden. Hun led meget. Jeg
foretrak at komme til hende de dage hvor der ikke var nogen pilgrimme -som
regel om fredagen, hvor lidelserne næsten altid var mest fremtrædende. På disse
tidspunkter var det sørgeligt at se på alle de sår - hvordan tornekronen på
hendes hovedet blødte. Man kunne se hvordan dråber af blod sivede ud af huden, og
endnu værre de blodagtige tårer. Hele øjne var som oversvømmet i blod. Tårende
trillede ned af kinderne helt ned til hagen. Blodet var meget tydeligt. En gang
da jeg lavede billeder, tog en af præstene - jeg vil ikke pæcisere hvem - det
er ikke så afgørende - og rejste til Rom for at give billederne til paven. Disse
billeder lavede jeg om morgen - det var fredag - det var noget jeg havde fået
lov til. Og så lavede jeg disse billeder. Det var et øjeblik hvor Katarzyna
sagde: "Jeg vil ikke vise mig sådan over for paven" hun gik på
badeværelse for at vaske sig og fjerne alt blodet. Inden hun var kommet tilbage
gennem gangen - var blodet kommet frem igen på hendes ansigt.
Dette vidnesbyrd kan ses i filmen
Katarzyna Szymon havde i slutning af sit liv Stanisław
Płonka fra Katowice til at køre med sig.
Det var med den her vogn jeg kørte Katarzyna Szymon. Det
var i år 1978 jeg lærte Katarzyna Szymon at kende. Det var en tid hvor jeg blev
meget syg - med hende som mellemled blev jeg helbredt - Jeg besluttede
tilgengæld at køre hende til alle mulige vidunderlige mirakulløse steder.
Dette vidnesbyrd kan ses i filmen
Katarzyna Szymon holdt ikke kun de fysiske smerter ud uden
et klagende ord, men altid med tilgivelse i hjertet tog til efterretning andres
usande og urimelige meninger om hende – endda bagtalelser.
MARTA GODZIEK:
Det gjorde mest ondt, at folk forfulgte Katarzyna. De
sagde, hun selv sårede sig. Jeg var i seks år øjenvidne til det, jeg så det
hele, og jeg kunne bemærke, at hun ikke gjorde det selv. Hun blødte spontant om
onsdagen og fredagen blodet sprang ud af sårene - siden, hovedet, øjnene,
fødderne.
Dette vidnesbyrd kan ses i filmen
